I uge 7, mens vi var i Sverige, passede Jette Galena, der besøgte sine søskende, og i den efterfølgende uge har alle hvalpene været hos os. Det er nogle helt fantastiske hvalpe, der fra dag 1 er blevet sat sammen med vores andre hunde. Hvalpene er blevet luftet sammen med vores voksne hunde og er i dagtimerne blevet passet af Tir og Kraka i hundegården. De er meget meget fine i deres kommunikation, og især Nome fik fedtet sig ind hos vores hanner, der fik lov til at opdrage på den lille "pomfrit" :-) Geri fik meget hurtigt en lille fanklub bestående af Nome, der konstant søgte den ældre hanhund. Geri fik også i den grad foldet sine pædagogiske evner ud, og han nød at få lov til at passe på hvalpene. Se lidt billeder her fra haven, der på grund af det voldsomme tøvejr, ligger under vand. >>> Serum-pups

Netop hjemvendt fra Camp Dannevall, Långan, nord for Krokom, med en uges fantastiske oplevelser i rygsækken, er det dags at notere lidt om vores vinterferie! 

Camp Dannevall ejes og bestyres af Nina og Kjeld Dannevall. Stedet er unikt, når det drejer sig om at feriere med sine slædehunde. Her er der virkelig mulighed for at træne hunde på et fantastisk godt og velpræpareret sporsystem, der giver mulighed for både kortere og længere træningsture. Man bor på selve campen i lejligheder beliggende i et unikt og noget anderledes arkitektonisk hus, som tager udgangspunkt i områdets traditionelle byggestil og håndværksmæssige traditioner. Huset er tegnet og bygget af Kjeld Dannevall og har mange håndværksmæssige detaljer, som vi ikke har set andre steder, og som det er en fornøjelse at studere og nyde. 

Læs mere om Camp Dannevall >>> Her 

Normalt plejer vi at holde vores slædehundeferie på Skogen i Funäsdalen, som vi har gjort så mange gange tidligere. Desværre er Skogen blevet solgt, og vi måtte derfor finde et nyt sted, der kunne opfylde kravene til vores vinterferie. Vi har ofte fået anbefalet Camp Dannevall, og vi besluttede derfor i år at booke os ind hos Nina og Kjell. Og hvilket sted!!! Hundegårde til hundene, så de ikke skal ligge i deres hundebokse eller stå på kæde, hundekøkken, hvor alt hundegrejet kan opbevares, og hvor hundemad m.m. bliver tilberedt og dertil charmerende lejligheder med de ting, der er brug for, når man er på ferie - og det vigtigste af alt, det som det hele drejer sig om, perfekt sporsystem!! Et helt igennem topprofessionelt sted for slædehundefolket!!

Efter et par dage på campen stødte Claus og Magnus fra Husky Horizon til os, og helt som det plejer at være, når vores hunde er sammen, forgår alt smidigt og roligt. Hundene går sammen i hundegårdsområdet som om, at de altid har gjort det! Det er en fornøjelse at kunne sætte to kenneler sammen, uden at det giver anledning til uro og konflikt! Herudover er det en fornøjelse ikke at skulle tage hunde ud af bokse flere gange om dagen, sætte dem på kæde og tilbage i hundeboksene igen - det giver ro til både hunde og mennesker, at forholdene er gearet til mange hunde!

Se billeddagbog >>> Her

What a day!!! 

Snedagene fortsætter, og i dag blev slæden luftet i Tisvilde sammen med Team Husky Horizon. Vi kørte 2 gange 10-spand, og den første tur var i kortege med 8-spandet fra Team Husky Horizon. Turen blev ren promonadekørsel med adskillige møder med skovens øvrige gæster - det være sig skiløbere og joggere med og uden firbenet ledsagere! Om det var vejret, eller at dagene er blevet længere, ja, det er ikke til at vide, men der var lutter positive smil og hilsner. Hundene løb som en drøm, og de 2 spand nød at løbe sammen. Det er en kæmpe fornøjelse, at hundene fra de 2 spand går så godt sammen. De løber side om side, og på et tidspunkt mente Kraka, der gik lead, at vi da skulle lave et 18-spand, så hun forsøgte at få vores 10-spand ind bag ved 8-spandets wheeldogs - men pladsen var lidt trang :-) Det blev så i stedet for til snudepuf og kærlige hilsner hundene imellem - det er SÅDAN, det skal være!!!!

Snestorm i Ulvedalen!

Tænk, at vi er så heldige at få lov til at opleve en rigtig slædehundevinter i Danmark. Vinterferien ligger og venter forude i Sverige, og det er herligt, at vi har fået luftet mederne, så ikke vi skal bruge de første ture til lige at vænne sig til at stå på slæden igen.

I denne weekend har vi kørt med 10-spand, og Cecilie fik sin slædedebut på et af 10-spandene i går lørdag, hvor hun med Bo som back-up fik oplevet the real thing! I dag var det så debuten med egen slæde og hunde. Vi valgte at køre ud med 2 gang 2-spand, så Cecilie fik fornemmelsen af slæden. Kraka og Hugin var med til at gøre turen til en sikker og positiv oplevelse - også selvom det er "tungt" kun at køre med 2 hunde, men så er det jo godt, at man kan pendle, hvilket jo også skal læres!

10-spandet: Lead: Tir + kraka - Swing: Hugin + Idun - Team: Embla + Ask - Team: Thor + Loke - Wheel: Geri og Freki

Vi er meget meget tilfredse med de 10 hunde på dette spand - de har i løbet af weekenden slæbt os rundt i Hvalsø Skoven, og når vi siger os, ja, så er det 3 voksne i en Björkis Tobbogan turslæde - de har virkelig arbejdet!!

Bo med de 4 "gamle" plus Embla og Tir i lead.

De gamle hunde er igennem sæsonen blevet trænet i kombination med fire af de unge og noget stærkere hunde, og i dag kunne Bo faktisk mærke på deres udholdenhed og motivation, at den træning har været god for dem alle fire. 

Med Embla og Tir i lead fik de en super tur, og Bo var en lykkelig mand :-) He loves the old dogs!!

Et smilende 7-spand :-)

Pia Lykke fangede Bo's lykkelige øjeblik!

Løbskalender:

Cecilie "dukkede" pludselig op en dag i januar!!

Cecilie er i gang med at kontrollere Hugin efter træning. Der bliver tjekket for ømme led samt kontrolleret poter. Cecilie, en ung pige på 15 år, drømmer om at komme til at køre med slædehunde i Norge. Inden hun bliver gammel nok til at komme på højskolen i Alta, skal hun "i lære" og suge så meget viden som muligt til sig om slædehunde samt få al den praktiske erfaring i arbejdet med hundene, som hun kan - både i træning og med de mange andre praktiske opgaver, der er forbundet med at holde et større hundehold. 

Velkommen Cecilie i Ulvedalen!!

Om DM i Tisvilde >>> Her

Bo med 6-hundeteamet: Tir og Embla i lead - Hugin og Thor i swing - Geri og Freki i wheel

DM i Tisvilde i weekenden 23.-24. januar 2010

Deltagelse i 6-hundeklassen samt Cani Cross:

6-hundeklassen 9,4 km: 1. heat: 24:38 - 2. heat: 24:17

Placering: 3. - Bronze

Cani Cross Herrer 4,4 km: 1. heat: 17:13 - 2. heat: 16:54

Placering: 2. -  Sølv

Susan med Munin og Idun i cani cross

Sølvpokalen føles, i skrivende stund, meget meget fortjent :-) 

Susan deltog i cani-cross-klassen som eneste kvinde - de øvrige i klassen var mænd - 3 i alt!

Beretning følger senere - nu skal der slappes af!!

Vi vil gerne her anbefale to tidsskrifter, som for os er et must: "Mushing" og "Hundekjøring". 

Man kan melde sig ind i diverse klubber og modtage et klubblad, der ofte fortæller om medlemmernes gøren og laden, indeholder diverse løbs- og udstillingsresultater, og det kan både være hyggeligt og okay. De to nævnte magasiner indeholder derimod stof, der indholdsmæssigt lige er niveauet højere. Der kan være  artikler om træning, om den arbejdende hunds metabolisme, om nogle af verdens bedste hundekøreres erfaringer etc.

I det seneste nummer af Hundekjøring er der en meget lærerig artikel om "Trening i utholdenhet"!. Artiklen belyser forskellige problematikker vedr. træning - primært i relation til mellem- og langdistanceløb. Skal der trænes tungt, skal der "puttes" flest mulig kilometer i hundene, hvordan opretholdes motivationen hos hundene, hvordan opnås det bedst mulige oxygenoptag etc. Artiklen diskuterer disse samt mange andre forhold vedr. træning og baserer sine konklusioner på henholdsvis videnskabelige resultater og på forfatterens egne erfaringer! Bør læses af enhver, der tænker at træne frem mod mere end blot de korte distancer!

Herudover kan vi opfordre til, at man suger til sig fra de etablerede mushere fra Norge, Sverige og ikke mindst Alaska! Der findes mange gode og informative hjemmesider, hvor du kan gå på opdagelse. Herudover er der efterhånden udgivet en del DVD'er om de store legendariske slædehundeløb. Hvis man kigger filmene igennem igen og igen, vil man få mange brugbare oplysninger; så som den lille detalje som at klikke skaglen fra selen, når du er kommet ind med dine hunde efter en træningstur, og hundene står og damper af og får vand at drikke. De har mulighed for at kunne bevæge sig rundt, som de nu har behov for, kun fæstnet ved necklinen. Vi har praktiseret dette i år og kan se, at hundene faktisk synes om denne lille ændring. En anden væsentlig detalje er at tage sokkerne af dine hunde straks, du er kommet ind, så ikke elastikken/velcroen lukker for blodgennemstrømningen i muskler og væv. Selvfølgeligheder vil nogen måske sige men ting, som vi ikke har set praktiseret netop på denne måde i DK.

Der er mange måder at lære på, men hvorfor ikke lære af dem, der allerede har gjort sig erfaringerne og som har virket i mange år og kørt mil efter mil efter mil!

Hvis du er til den litterære genre, ja, så kommer man jo ikke uden om Alene I Yukon af John Balzar samt Back of the Pack af Don Bowers. Sidstnævnte er en super bog om novicen inden for slædehundeløb, Don Bowers,  der gennem praktisk arbejde gør sig mange lærerige erfaringer for at ende som en hæderlig langsdistancekører i Alaska.

Don Bowers døde i 2000 i en flyulykke umiddelbart inden, 

han skulle tilmelde sig sit 6. Iditarod. Bogen "Back of the Pack" er skrevet med humor og drive, 

og det havde været spændende at læse flere bøger fra Bowers hånd!

Der er også lidt nyt om Galena, der vokser, suger til sig af indtryk og er i gang med at lære den store verden at kende. Hun er nu en del af den store hundeflok og har spottet, hvem hun kan drille, og hvem det er en god idé at holde sig gode venner med :-) Kraka har påtaget sig rollen som mor, og den står på fransk vask og strygning flere gange dagligt!

Galena har i denne uge været med på Susans arbejde og er blevet præsenteret for et hav af børn i alle aldre og hold da op en hund, vi her har fået. Galena er rolig, cool og simpelthen så selvsikker, at vi endnu ikke har set, at hun er blevet overrasket over noget som helst. Hun lader til at være uhyrlig lærenem, hvilket er ret gode odds, hvis man har ambitioner om at blive leaddog :-)!!

Vi afventer stadigvæk de sidste detaljer vedr. den han, som vi har i tankerne til Kraka. Vi har besluttet ikke at gentage parringen med Fennek. Derimod har vi kig på en han, der linjemæssigt ligger relativ tæt på Kraka. Da vi ønsker at optimere  de positive kvaliteter hos Kraka og det, der ligger bag hende, har vi valgt at forsøge med en parring, der derfor baserer sig på linjeavl .Og ja, vi skal ud at rejse :-)

Freja in Holiday on Ice :-))

Første nytårsdag blev brugt på skøjtebanen "Isrosen" på Markedspladsen i Holbæk. I "gamle" dage afviklede DSHK - Dansk Siberian Husky Klub - en af efterårets udstillinger netop her på Markedspladsen, og det var ret hyggeligt at tage en runde med Freja netop det sted, hvor vi var til vores første udstilling i 2000. Meget er sket siden da: DSHK er blevet til DPHK - Dansk PolarHunde Klub - , én hund er blevet til 17 hunde, familiebilen er for længst blevet suppleret med en hundebil, sommerferierne sydpå er skiftet ud med vinterferier i sneen, mange nye hundevenner er kommet til - og i det hele taget ændrede det første årti vores liv radikalt - man kan næsten sige, at vi gik i hundene!!

Nyeste medlem af hundeflokken, Galena, der nyder hvalpelivet pakket godt ind i sit uldtæppe

Galena er i fuld gang med socialiseringen - også selv om noget af den foregår pakket ind i et uldtæppe :-) Efter en times søvn på langsiden, blev det til en gåtur igennem Holbæk, hvor det blev til møde med børn, biler og byens larm! Det er vigtigt, at vores hunde bliver vant til det liv, som vi byder dem. De skal kunne færdes i både by- og landmiljøer, møde mennesker af forskellig størrelse og udseende, kunne håndtere larm - også selvom den kan være voldsom. Da klokken slog 12 i nat og det nye år blev skudt ind, ja, så var det ud med Galena. Hun fik en god håndfuld guffer ud på jorden, som hun kunne boltre sig med samtidig med, at nattehimmelen blev oplyst af diverse lysglimt efterfulgt af larm - og hun var "kold". Vores andre hunde lader sig på ingen måde forstyrre af hverken fyrværkeri, eller når de lokale jægere skyder i nærheden af vores hundegårde.

Når vi bl.a. deltager i konkurrencer i Sverige, er der tradition for, at der er høj musik samt larm fra speakere på mållinjen, og da er det så vigtigt, at hundene ikke bliver bange for den lydmur, som de skal igennem for at komme over målstregen. 

Vi ser nu frem til de næste 10 år og satser på, at mange af de drømme, som vi har i relation til vores hundeliv, vil blive realiseret 

- vi vil arbejde på det - ingen tvivl om det!!

Godt nytår til alle!!