|
Racen har følgende
avlsrestriktioner:
Præmieringskrav:
Afkom kan kun stambogsføres dersom hunden før parring er præmieret
med mindst en 2. præmie på en anerkendt FCI/DKK udstilling eller
godkendt på et avlsgodkendelsesarrangement afholdt af Dansk
Siberian Husky Klub, eller godkendt på et tysk
avlsgodkendelsesarrangement afholdt af Siberian Husky Club
Deutschland e.V.
Gælder for hunde født efter den 1.1.1980
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres
hvis begge forældre før parring er HD-fotograferet.
Gælder for hunde registreret efter den 1.7.1981
BEMÆRK, denne restriktion omfatter begge forældre, også selv om
avlspartneren er registreret før nævnte dato.
Afkom
efter forældredyr med HD-status D og E kan ikke stambogsføres.
Gælder
for alle hunde i racen efter den 1. januar 2005.
Øjen-krav: Hvalpe kan ikke registreres i DKK,
medmindre begge forældre er øjnenundersøgt af et medlem af
Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel og fundet fri for tegn på
PRA og arvelig cataract. Påvises en PRA hos en han udelukes
denne, dens moder og dens døtre fra videre avl. Påvises PRA
hos en tæve udelukkes denne, dens forældre samt dens
eventuelle afkom fra videre avl.
Første undersøgelse skal være foretaget inden første
parring, dog tidligst når hunden er 12 mdr gammel. En øjenattest
må ikke være mere end 12 mdr. på parringstidspunktet.
Bemærk, denne restriktion der er indført den 01.01.97 gælder
for alle hunde i racen, uanset hvornår hunden er født eller
registreret.
Farver: Alle farver er tilladt
Der
henvises til DKKs stambogsføringsregler.
|